[PAGE FIELD RECURSIVE]

Sidste nyt

13-10-2017

Vil du servicere og rådgive kunder om deres forsikring? Så har Aros måske assurandør-jobbet til dig!

Læs mereSe flere nyheder

"Vi er villige til at gå, løbe eller svømme den ekstra mil for vores kunder og kollegaer for at nå i mål. Derfor retter vi blikket mod dig… fordi vi ved, at du som elitesportsudøver er gjort af det rette stof."

- home om at have elitesportsudøvere i organisationen

SKAT

 

SKAT har ansvaret for opkrævningen af told, skatter og afgifter mv. i Danmark. SKAT er en landsdækkende virksomhed, der opkræver næsten 900 mia. kr. om året. Vi har afdelinger i det meste af Danmark med i alt  ca. 7200 ansatte. Vores mission er at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor.

Enkelt, effektivt og korrekt

Sådan vil SKAT gerne møde borgere og virksomheder. Målet om enkelt, effektivt og korrekt har vi omsat i 4 strategiske grundsætninger for vores organisation i de kommende år:

  • Vi gør det nemt at betale den rigtige skat til tiden.
  • Vi sætter målrettet ind overfor manglende skattebetaling.
  • Vi inddriver offentlig gæld effektivt.
  • Vi er en professionel virksomhed.

Du er måske vores nye kontorelev?

Da SKAT er en stor virksomhed har vi mulighed for at være fleksible med elevforløbet og kan være med til at give en idrætsudøver en uddannelse at falde tilbage på, når den sportslige karriere er slut. Samtidigt giver du som eliteidrætsudøver et indspark til SKATs mangfoldighed, hvilket vi ser som en stor fordel for hele organisationen.

Hos os kan du blive uddannet indenfor specialet Offentlig Administration og Data- og Kommunikation: IT-supporter.

Begge uddannelser er erhvervsuddannelser, der veksler mellem skoleforløb og praktik i en eller flere af SKATs afdelinger.

Som elev i SKAT bliver du en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen.

Hos os vil du blive en del af et stort netværk. Vi har løbende i alt ca. 150 elever fordelt på vores adresser, så der vil være god mulighed for at få skabt nye venskaber og netværk.

 

Citater fra elever:

"Hos SKAT får du en bred viden. Her er gode fremtidsmuligheder, og du bliver aldrig træt af dit arbejde, da der hver dag er nye udfordringer"
-Martin R.R. Jensen

"Jeg blev modtaget super godt, min første dag som elev i SKAT! Der blev som det første gjort opmærksom på, at det nok var den virksomhed i Danmark, som alle havde en holdning til, og den ikke altid var positiv. Men efter at have set, hvordan så mange mennesker, sidder hver dag og arbejder på, at få vores samfund til at fungere, kan jeg kun være stolt af, at være en del af det!"
-Christina Nielsen

 

For yderligere info kontakt:

Annette Rye, HR Strategi og Udvikling
Mail: annette.rye@skat.dk
Tlf.: (+45) 72 37 93 64
Web: www.skat.dk